Fotopapir

I modsætning til andre papirtyper er fotopapir en speciel type papir. Det er normalt tykkere, og farverne har mere lysstyrke, glans og livlighed. Du har også brug for en printer af høj kvalitet, der kan printe på denne type papir og opnå samme farveintensitet.

Hos print24 kan du finde ud af præcis hvilke egenskaber fotopapir har, hvilke typer der findes, hvilke typer printere der egner sig og alt det andet du skal vide om denne type papir!

Hvad er fotopapir - det grundlæggende

Fotopapir er et billedtrykpapir, der har en speciel belægning. Denne belægning eller bindemidlet/belægningen består af kaolin, kridt, kasein eller endda plastisk dispersion. Fotopapirets specielle behandling gør det mere smidigt, stabilt og glat end normalt papir. Det betyder også, at blækket ikke umiddelbart absorberes, hvilket resulterer i en høj printkvalitet. Det betyder, at printerens blæk ikke løber, og resultatet er knivskarpe billeder med fyldige farver.

Generelt kan der skelnes mellem fire typer papir: Porøst, støbt coated, mikroporøst og kvældeligt, selvom kun to af disse er egnede til fotoprint. Meget ofte udskrives fotos til selvudskrivning på kvældelige eller mikroporøse papirbelægninger. Blækket adsorberes, det vil sige, at det aflejres mellem to lag på overfladen i stedet for at trænge igennem indersiden (absorption). Almindeligt papir såsom offsetpapir har normalt ingen barriere mellem belægningen og bagsidepapiret, så blækket absorberes direkte af basislaget (underbelægningen). Hvis der kommer for meget blæk på laget, begynder papiret at krølle. Det kan også ske, at det løber (blødning). Dette forhindres med fotopapir, som har vandtætte barrierer på begge sider, det vil sige PE-film (polyethylenlag), der holder bagpapiret tørt. PE-filmene giver også fotopapiret ekstra støtte.

Der er forskelle mellem mikroporøse og kvældelige papirtyper i den måde, de absorberer blæk på. Kvældbare belægninger kan være lavet af gelatine men også polymerer, de er vandopløselige og vandfølsomme. Belægningen absorberer blækvæsken og svulmer dermed. Væsken tørrer derefter, men kun vandet fordamper, og blækstofferne bliver tilbage. I processen falder volumen af papiroverfladen igen. Kvældetiden tager længere tid end med mikroporøst fotopapir. Det er vigtigt at vide, at så længe overfladen på fotopapiret stadig er hævet, er det stadig meget følsomt og kan derfor nemt få ridser eller trykmærker. Desuden er kvældeligt fotopapir relativt uforeneligt med pigmentblæk. På den anden side er det velegnet til farveblæk, fordi farvestoffet er opløst i dem. Fordelen ved kvældeligt papir er, at farvestofferne er indesluttet i polymermatrixen. Det betyder, at oxidative gasser, såsom ozon, næsten ikke har nogen overflade at angribe.

Fotografisk papir med mikroporøse belægninger er anderledes. Her påføres desuden en type kiselsyrebelægning (silica) på PE-filmen. Dette får blækket til at blive trukket dybt ind i laget ved kapillærvirkning. Det aflejres på silicakomponenterne, som er formet som glasperler. Således føles fotopapirets overflade tør med det samme og er ret ufølsom over for berøring. Ikke desto mindre bør en vis tørretid overholdes, så vandet kan fordampe godt. Lægges fotopapiret bag glas umiddelbart efter tryk, kan det konstateres, at farverne løber ind i hinanden. Det skyldes, at der udover blækket også trænger gasser ind i fotopapiret, hvilket betyder, at blækmolekylerne er mindre beskyttede. På grund af belægningens klarhed opnås en meget høj farveglans.

Sammenfattende er svulmbart eller mikroporøst papir velegnet til fotoprint. Basen giver tilstrækkelig stabilitet, og temperatur og luftkvalitet har ingen indflydelse på papirets adfærd under normale omstændigheder. Da kvældeligt fotopapir nogle gange ikke længere kan absorbere blæk ved luftfugtighedsniveauer under 20 procent, ikke er kompatibelt med alle typer blæk og kræver længere tørretid, foretrækkes mikroporøst papir ofte til fotoprint.

De forskellige belægninger af fotopapir

Som udgangspunkt fås fotopapir i mat, satin og blank.

Overfladen af mat fotopapir består af et uordentligt relief, det er derfor ujævnt. Som følge heraf reflekteres lyset over et større vinkelområde og er ikke koncentreret på ét sted. Dette skaber den subjektive opfattelse af, at mat fotopapir har mindre lysstyrke. Men placeres blankt og mat fotopapir ved siden af hinanden under de samme lysforhold, kan de næsten ikke skelnes fra hinanden. Det er først, når lyskilden bevæger sig væk, at lysforholdene fører til en jævn reduktion af farvemætning og kontrast. På den anden side ser mat fotopapir meget godt ud fra forskellige synsretninger, mens blanke papirer allerede viser kraftige reflekser.

Blankt fotopapir har en glat overflade og skarpe refleksioner. Dette får fotografierne til at fremstå mere farverige og detaljerede. Afhængigt af papirtypen reflekteres lyset kraftigere. Dette er grunden til, at blanke papirer også findes. Ulempen ved disse fotopapirer er, at den høje refleksion kan føre til falmning af billederne, hvilket også gør dem mindre velegnede til udstillinger. Derudover kan fingeraftryk forblive permanent på blankt fotopapir.

Halvblankt papir ligner blankt fotopapir i sine egenskaber. Den gengiver farve fremragende, såvel som farvenuancer. I modsætning til blankt fotopapir er der dog næsten ingen refleksioner på overfladen, hvilket gør den velegnet til udstillinger.

Til pixeltunge billeder af lavere kvalitet anbefales brugen af mat og sidemat fotopapir, da sløring er mindre mærkbar.

Ud over disse almindelige typer er der også nogle mindre almindelige papirtyper. Metallisk fotopapir er for eksempel et specielt papir, der gør farverne særligt levende. På samme måde har billederne en ekstrem høj glans. Alt dette giver rigtig gode effekter, og netop derfor skal man være opmærksom på motivvalget. Serigrafi er en anden type papir og bruges helst til portrætter, hvorfor det nogle gange kaldes "portrætpapir". Den har en meget ædel og silkeagtig glans samt en fast struktur. Strukturen er hovedårsagen til, at fotografer foretrækker at bruge dette fotopapir til portrætter.

Vægten af fotopapir

Ud over de forskellige belægninger adskiller fotopapir sig fra almindeligt papir hovedsageligt i dets tykkelse, vægt eller styrke. Det er tykkere, ligner pappapir. Gymvægten (vægt pr. kvadratmeter) for kvældeligt papir er cirka mellem 120 og 300 gsm, for mikroporøst fotopapir er det 170 til 300 gsm. Til sammenligning har kopipapir en gramvægt på omkring 80 gsm. Afhængigt af den vægt, du vælger, kan en normal fotoprinter, inkjet- eller laserprinter stadig udskrive på fotopapiret. Men jo tungere fotopapiret er, jo tungere bliver printet, slibemærker kan forekomme, og nogle printere vil slet ikke fremføre papiret. Det anbefales derfor at kontrollere den maksimalt mulige gramvægt på arket til din printer, før du køber fotopapir, og at bruge tyndere fotopapir, hvis det er nødvendigt.

Til printere er der det klassiske A4-fotopapir, men der findes også mindre formater. Der er også specielt fotopapir, der kan printes på begge sider. Det betyder, at ikke kun den ene, men begge overflader er belagt. Denne form for udskrivning kaldes også dupleksudskrivning.

Det rigtige fotopapir til vellykket brug

Som det har vist sig i mellemtiden, er der ikke ét fotopapir, der er egnet til alle applikationer. Faktisk er der flere forskellige papirer, som er fremstillet til et bestemt formål. Derfor er det tilrådeligt på forhånd at tænke over, hvilken slags print du vil lave, og hvad billedet skal bruges til.

Det nok ældste fotografiske papir kaldes baryta-papir og blev udviklet af Martinez-Sanchez og J. Laurant i Madrid i 1866 som en base for lysfølsomme emulsioner. Den er ideel til sort/hvid print og består af højkvalitets basispapir, som igen består af cellulose med bindemidler og fyldstoffer. For at fremstille hvidt fotopapir tilsættes et optisk blegemiddel til celluloseblandingen, mens papirtoner som vaskeskind eller elfenben får yderligere farvestoffer. Baryta papir er relativt dyrt og meget vanskeligt at behandle og bør derfor kun bruges til sort/hvid print.

Den næste type er PE-papir, et fotografisk papir, der på begge sider er omgivet af en plastbelægning af polyethylen. Selve overfladen består af et polymerlag, der forhindrer farverne i at udtvære umiddelbart efter tryk og holder dem på plads. Fotografier på PE-papir har således en høj kvalitet og er farveægte. Den eneste ulempe er, at udskrivning tager noget tid.

Nanokeramisk fotopapir har også en plastbelægning på begge sider. Forskellen er, at den har et nanokeramisk lag i stedet for et polymerlag. Dette har meget porøse egenskaber og tillader derfor blækket at passere direkte igennem og tørre. Fotoprintet får en enestående kvalitet, ydermere er overfladen fuldstændig vandtæt, hvilket er en stor fordel. En ulempe er dog, at overfladen samtidig er uigennemtrængelig for luft, så farverne falmer, og kvaliteten kan blive påvirket, hvis fotografiet bruges ofte. Det nano-keramiske fotopapir er derfor velegnet til montering i en billedramme.

Inkjet-papir er en anden type papir, der kun har ét lag og kan bruges til næsten alle blæk- og trykteknikker. Det opnår dog en lavere billedkvalitet end andre typer papir, fordi det har en ret mat overflade. Til gengæld er det fordelagtigt, at inkjet-papir tørrer hurtigt.

Holdbarhed af fotopapir

Holdbarheden af fotopapir afhænger af papirtypen, den anvendte blæk, passende opbevaring, fremherskende temperaturer, gasser og luftfugtighed. Den forkortes, hvis fotografiet for eksempel udsættes for konstant UV-stråling, opbevares uden beskyttelse i fugtige rum eller kommer i kontakt med skadelige gasser. Opbevares og/eller indrammes den derimod rigtigt, kan den holde op til 200 år.

Papirtypen som holdbarhedsfaktor for fotoudskrifter

Hvis der bruges papir, der har nogle optiske lysere, kan fotoprintet gulne hurtigere. Derudover nedbrydes blegemidler over tid, så reflektionsevnen falder, og fotoprintet mister sin evne til at reflektere UV-lys. Fotopapiret antager, hvad der ser ud til at være en gullig farve, som faktisk bare er dens naturlige farve uden de tilsatte lysere. For at bremse nedbrydningsprocessen og den tilhørende misfarvning kan der anvendes beskyttelsesspray eller fotografiet kan indrammes i UV-afskærmende glas. Der findes også blegemidler, der nedbrydes mindre hurtigt. Alligevel kan processen ikke stoppes helt, da ligninet er årsagen til misfarvningen. Ligninfrit fotopapir er derfor særdeles velegnet til arkivering, såsom fotopapir lavet af alfacellulose eller bomuldslinters. Holdbarheden øges også, hvis papiret er syrefrit (pH-neutralt), i hvilket tilfælde brug af neutral lim bliver nødvendig. Men da selv pH-neutralt fotopapir kan akkumulere syre over tid, kan papirerne bufferes med en til to procent calciumcarbonat og dermed flyttes over i det alkaliske område. Men hvis fotopapiret som udgangspunkt er syrefrit og desuden fri for mulige syreproducerende stoffer, er syreophobning usandsynlig.

Blæk som en indflydelsesfaktor for fotopapirets holdbarhed

Udover papirtypen er blækket også afgørende for fotoprints holdbarhed. Pigmentblæk adskiller sig fra farveblæk ved, at de er mindre følsomme, fordi de har større farvestofpartikler. De små farvestofpartikler i farveblæk kan modstå UV-stråler eller gasser i kortere tid end pigmentblæk. På grund af tekniske fremskridt er der dog foretaget enorme forbedringer ved at indkapsle pigmentpartikler af pigmentblæk med en harpiksskal. Dette skaber en barriere, der forhindrer partiklerne i at klæbe sammen. Derudover opstår der negative elektrostatiske ladninger inde i harpikslaget, som øger frastødende kræfter mellem partiklerne. Dette resulterer i fritflydende blæk med lavere viskositet, som ikke længere tilstopper printhovedkirtler. Alternativt er der pigmenter indesluttet i harpiks, der trækkes fra hinanden af en polymer, der bruges til at forhindre dem i at klæbe sammen. Som et resultat bliver fotoudskrifter mere lysægte, vandtætte og smudsafvisende.

I princippet forbedres holdbarheden af fotoudskrifter, hvis de først får tilstrækkelig tid til at lufte ud. Først derefter skal de indrammes bag film eller glas. Her anbefales op til 24 timer. Det er også vigtigt at holde dem så langt væk som muligt fra UV-stråling, skadelige gasser som ozon, høje temperaturer og høj luftfugtighed. Derfor er det bedst at opbevare fotografiet bag (UV-afvisende) glas, der ikke udsættes for direkte sollys. Ligeledes bør fotopapir ikke opbevares på lofter med nogle gange høje temperaturer eller i fugtige kældre. Køkkenet, badeværelset eller den umiddelbare nærhed af radiatorer anbefales heller ikke. Hvis du vil opbevare dit fotopapir i plastfolie, skal det være af højeste renhed og om muligt ikke indeholde syre. Her anbefales plastmanchetter, ligesom dem, der er lavet af polyester, polypropylen eller polyethylen.

Forskellige motiver trykt på fotopapir med print24

Hos pint24 har du mulighed for at få printet alsidige fotomotiver på en lang række forskellige trykmaterialer. Uanset om du er på udkig efter fotoklistermærker, fotobøger, fotostole, fotodørplader, smartphonecovers eller endda fotokrus - er der næsten ingen grænser for dine ønsker. Hvis du har spørgsmål til vores tjenester eller om fotopapir, er du velkommen til at kontakte os til enhver tid, vi står til din rådighed!