Papirtyper - produktion & forskelle

På grund af nutidens tekniske fremskridt samt de alsidige krav til papir er der et omfattende udvalg af forskellige papirtyper. Disse produceres og forarbejdes på forskellige måder og har desuden særlige egenskaber afhængig af papirtypen. Dette gør dem velegnede til forskellige applikationer. I dette blogindlæg finder du ud af, hvilke typer papir der findes, og hvordan papir i bund og grund fremstilles.

Grundlæggende om papirtyper - de forskellige typer papir

En første grov klassificering af papirtyper kan laves med ubestrøget og bestrøget papir. Fokus er her på papirernes overfladestruktur og tekstur.

Bestrøgne papirer afsluttes med en såkaldt kridtbelægning, som gør papirets overflade mat eller også blank. Denne effekt får overfladen til at fremstå lukket og dermed mere stabil og glat. Dette gør det muligt at opnå en højere detaljegrad og kvalitet i print. Bestrøget papir bruges også til at skabe iøjnefaldende tekst- og billedeffekter, og når stabilitet er påkrævet. Med blankt bestrøget papir giver en efterfølgende kalandreringsproces papirets overflade mere glans og glathed. Kalandrering er en proces, hvor papiret køres gennem flere par ruller af forskellig hårdhed og materialer for at opnå resultatet. Denne type papir foretrækkes for mere strålende farveresultater samt skarpe kontraster ved udskrivning. Matbelagt papir eller kunstpapir bruges til at opnå refleksionsfri billedgengivelse med samtidig højkontrast farvegengivelse. De opnår også optimal læsbarhed. Matbelagte papirkvaliteter bruges hovedsageligt, når trykprodukterne skal fremstå mere diskrete, men samtidig ædle og yndefulde.

Ubelagte papirer er derimod ikke syntetisk behandlet, det vil sige, at de har en naturlig mat og lukket overfladestruktur. De har også en behagelig fornemmelse.

De forskellige typer papir, deres egenskaber og foretrukne anvendelse

I dag er der en overflod af forskellige typer papir. Det skyldes dels tekniske fremskridt, men også det faktum, at ikke alle papirtyper egner sig til en bestemt anvendelse. For eksempel kan tynde og vandfølsomme papirvarer ikke bruges til udendørs reklamer, som udsættes for vejr og vind og UV-stråling. Ligeledes skal postkortpapir eksempelvis gennemgå en særlig fremstillingsproces for at kunne afbilde smukke billeder på forsiden og samtidig forblive skrivbart på bagsiden. Afhængigt af hvilken tryksag der skal bruges hvor og på hvilken måde, er forskellige papirtyper velegnede til dette formål. Vi har samlet de mest brugte papirtyper til dig, selvom der er masser af andre specielle papirtyper.

1. Bestrøget billedtrykpapir

En af de klassiske papirtyper er bestrøget billedtrykpapir, som kan bruges til alle trykprocesser inden for digital- og offsettryk. Coated art papir fås med en mat, silkeglans eller blank coated overflade og refererer til alle coatede papirer fra 70 til 170 g/m2. Fra 170 g/m2 og op til 300 g/m2 omtales det i stedet som coated art pap. Coated kunstpapir består af cellulose, nogle gange med små mængder træ, samt fyldstoffer og bindemidler. En ekstra lak og en belægning opnår en meget glat overflade, som forsegler farven og giver øget stabilitet. Det betyder dog samtidig også, at bestrøget kunstpapir er svært at skrive på eller stemple. Til gengæld suger det rene hvide papir, også kendt som kunstpapir, dårligt blæk, så konturer og farvegrænser fremstår særligt præcise på denne type papir. Dette gør coated kunstpapir forudbestemt til produktion af billedprint med fotorealistiske dybdeeffekter.

Foretrukket bestrøget kunstpapir bruges til følgende printmedier:

• bøger, notesbøger
• brochurer, flyers
• kalendere, kataloger
• visitkort, papirposer
• præsentationsmapper, softcover konvolutter

.

2. Offset papir

Offsetpapir er kalandreret, dimensioneret og har ofte intet træindhold. Den kan omskrives og udskrives, så den kan bruges til kopimaskiner, laserprintere og inkjetprintere. Offsetpapir er derfor uundværligt til kontorbrug. Ud over dets brug som kopipapir, bruges det også til notesblokke og dagblade. Offsetpapir kan også godt skrives på med blæk, det flosser ikke og er meget modstandsdygtigt over for plukning. Ydermere føles den autentisk ru og har en ædel og stabil følelse. Den meget høje grad af hvidhed får det resulterende printbillede til at skinne. Offsetpapir fås i coated og ubestrøget form, behandles som ark eller fra rulle og har en basisvægt mellem 70 og 120 gsm.

Offsetpapir bruges hovedsageligt til:

• Konvolutter, papirvarer
• flyers, indvendige sider af brochurer
• foldere
• 
  

Offsetpapir findes også som pap- og premiumversion med 120 og op til 300 gsm. Dette kan også bruges til flyers, men også til visitkort, postkort og præsentationsmapper.

3. Økologiske papirtyper: Naturpapir, genbrugspapir, miljøpapir

Ubelagt papir består udelukkende af naturlige fibre som træ, kokos, hamp, blomsterblade, korn eller græs. Det fungerer som en paraplybetegnelse, der omfatter alle multifunktionelle, normale og universelle papirer, der ikke har syntetiske fibre og ikke er blevet kemisk behandlet. Naturpapir er ubestrøget, og overfladen er ikke blevet forfinet. Den kan bruges til mange forskellige anvendelser, er nem at skrive på og opnår tilfredsstillende præsentationskvaliteter. Billeder på denne type papir virker bløde og varme, og der kan opnås en høj farveintensitet. Derudover har det en behagelig følelse, der ligner kunstpapir. Annoncemateriale med en høj tekstandel kan også præsenteres i høj kvalitet på ubestrøget papir.

Naturpapir bruges fortrinsvis til:

• Aviser, magasiner
• reklameark, brochurer, formularer
• tegnepapir
• Lommebøger
• Juridiske former

Især moderne digitaltryk nyder godt af brugen af ​​naturligt papir, fordi der kan opnås kraftfulde farver. Trykningen udføres desuden lugtfrit uden opløsningsmidler. Træfrit naturpapir kan også bruges som vandmærkepapir og bankobligationspapir.

Genbrugspapir består udelukkende af genbrugs- og bleget affaldspapir, uden nogen mærkbar forskel til nyfiberpapir. Det er dog også muligt med vilje at understrege forskellen, og i så fald kan den grålige udgave af genbrugspapir bruges. Hvidt genbrugspapir opnår enestående farvegengivelse, høj printkvalitet og glat overfladeprint. Det bruges til følgende tryksager:

• Brochurer, papirvarer
• kataloger, blokke
• visitkort, registre
• Præsentationsmapper

Miljøbeskyttelsespapir er også lavet af 100 % genbrugspapir. Sammenlignet med genbrugspapir er det mere miljøvenligt, fordi returpapiret ikke er bleget. Som et resultat har miljøbeskyttelsespapir en grå tone.

4. Volumenpapir og Ensocoat-papir

Nu hvor de "klassiske" papirtyper er blevet beskrevet, bliver tingene mere specielle. Volumenpapir er træfrit og har en mat overflade, der ligner kunstpapirets. Den har en tykkelse på 160 g/m² og foretrækkes til bogomslag, da den får tilsvarende billeder til at fremstå levende. Ensocoat papir er også fri for træ og består af hvidt kromosulfat karton med en vægt på 276 g/m² og en folielaminering. Disse kombinationer gør Ensocoat-papir ideel til softcover-konvolutter, da de kan opnå enestående gengivelse af printbilleder.

5. Fotopapir og postkortpapir

Levende farver og skarpe detaljer opnås på fotopapir. Dette sikrer, at blækket tørrer hurtigt efter udskrivning, så det ikke udtværes. Fotopapir med en vægt på 240 gsm bruges normalt til fotoprint.

Postkortpapir eller postkortplade er også kendetegnet ved dets enestående printkvalitet og knivskarpe billeder. Det har en enkeltsidet, coated pap på 280 til 350 gsm og er grundlæggende en blanding af offset og coated kunstpapir. Postkortpapir viser effektivt det udskrevne billede på den glatte forside, mens der kan skrives på bagsiden. Derudover er denne type papir meget holdbar.

6. Fint pap og kromopap

Ultrafin karton er en stærkere papirtype med en gramvægt på 350 g/m2. Den fås i mat høj hvid til strålende farveprint samt i mat creme for særligt ædle resultater. Fint karton i linned er særligt velegnet til lykønskningskort.

Chromo board har en vægt på 320-450 gsm og er meget robust. Den fås i blank hvid, mat grå eller sort. Chromo board kan bruges som pap til for eksempel kuverter, og det bruges også til bagsiden af spiralpuder.

7. Linnedpapir og håndlavet papir

Hørpapir har en høj genkendelsesværdi, fordi det har en hørlignende struktur og er unik i sin fornemmelse. Hørpapir er meget lyst, men du bør undlade at bruge store farvepletter, når du udskriver. Den kan bruges til visitkort med 260 gsm såvel som til exceptionelle konvolutter med 100 gsm.

Håndlavet papir gør hvert print så ædelt som muligt. Det er også behageligt flatterende på hånden og kan bruges til visitkort med 250 gsm.

8. Holdbare og robuste papirtyper: Affiche-papir, plakatpapir, syntetisk papir

Affiche-papir kaldes også blue-back-papir og er UV-bestandigt og vejrbestandigt. "Affiche" kommer fra fransk og betyder noget som "plakat", "opslag" eller "plakat". Den har en gramvægt på 115 gsm og har en ensidig matbelagt, træfri og hvid front og en blå bagside (blueback). Det er her udtrykket blueback-papir kommer fra. Plakatpapir kan optimalt bruges til udendørsreklamer: Den blå bagside dækker gamle plakater optimalt, også når vådlimningsmetoden anvendes.

Plakatpapir i sin klassiske form er matbelagt på forsiden, ligesom blåt-bagpapir, så klæberen ikke kan trænge igennem. Den har en gramvægt på 150 gsm og er modstandsdygtig over for regn, fugt og UV-stråling. Plakatpapir bruges fortrinsvis, når det trykte billede skal have en høj prik- og linjeskarphed.

Syntetisk papir er kendetegnet ved en blød følelse og samtidig vand- og rivebestandighed. Den er også modstandsdygtig over for ridser og tåler intensiv brug. Det er grunden til, at det hovedsageligt bruges til menuer i udendørs og indendørs catering, da det opnår en rig farveeffekt.

Papirproduktion i dag

Papirproduktionens historie begyndte for mere end 2000 år siden. Papir er en af menneskehedens vigtigste opfindelser, fordi det gjorde det muligt at videregive mundtlig tradition på skrift og bevare værdifulde kulturelle værdier. En stor del af vores viden i dag er registreret på papir, selvom digitaliseringen fortsætter med at skride frem. Træ og vand er blandt hovedkomponenterne i papirproduktion, men i dag er der også mange andre processer.

En kort digression: et historisk blik på papirproduktion

Papir blev opfundet i det gamle Kina i 105 f.Kr., da den kinesiske Ts'ai Lun beskrev papirfremstillingsprocessen, som vi kender den i dag. Først blev fibre stødt, derefter kogt og blandet med vand. Silkeaffald, rester af fiskenet, hamp, klude eller endda bark og bast fra morbærtræet blev brugt. Næste skridt var at skumme enkelte lag af med en sigte. De resulterende lag papir blev derefter tørret, presset og til sidst glattet.

I Europa, mere præcist i Spanien, blev papir først fremstillet i det 11. århundrede ved hjælp af vanddrevne papirfabrikker. Der blev brugt nældedug samt hør- og hampefibre, som var hentet fra klude. Papirproducenterne købte disse hos kludesamlere. Papiret blev tørret ved hjælp af skruetrykket fra papirpresser. Fra Spanien spredte papirproduktionen sig løbende over hele Europa. I 1800-tallet blev de eksisterende processer optimeret, og nye innovative maskiner til papirproduktion blev udviklet. For første gang blev der brugt kemisk pulpdannelse af træ til fiberproduktion, og der blev også sat gang i udviklingen af semisyntetiske og syntetiske fibre. I slutningen af det 20. århundrede blev klorfri blegning integreret i papirproduktionen, hvilket yderligere forbedrede papirets kvalitet.

Råvarer, der bruges til papirproduktion i dag

Papirproduktion involverer grundlæggende flere trin, da råmaterialerne skal forberedes, behandles og derefter specialbehandles. Afhængigt af hvilken type papir, der produceres, skal det også skæres til og pakkes. Der findes nu forskellige papirmaskiner, som producerer de enkelte papirtyper.

Vand, træ eller træfibre og energi er de tre hovedkomponenter i papirproduktion. Vandområder såsom søer og floder, løvtræ og nåletræsskove tjener som kilder til disse råmaterialer. Energien til produktionsprocessen kan opnås ved at genanvende produktionsrester og affald fra fremstillingsprocessen, ved at bruge dem som brændsel. Afhængig af hvilken type papir, der produceres, anvendes forskellige typer træfibre, det vil sige korte fibre, lange fibre og genbrugsfibre.

Klargøring af råvarerne

Lagerforberedelsen af de forskellige træfibre afhænger også af, hvilken type papir der ønskes. Grundlæggende er det første trin at nedbryde træet til træfibre ved at bruge enten mekanisk pulp for at opnå mekanisk pulp eller kemisk pulp for at opnå kemisk pulp. Mekanisk pulping er også kendt som træslibning, da de afbarkede træstykker slibes til træfibre af en roterende slibesten. Alternativt kan såkaldte træflis defibreres af en raffinør, hvor termomekanisk træmasse fremstilles af to roterende skiver og tilførsel af tryk og varme. Kemisk pulp opnås ved at anvende sulfatprocessen. I denne proces koges træet i en speciel lud, og bindemidlet lignin, som holder træfibrene sammen, fjernes.

Efter tilberedningen af råmassen skal den opnåede træmasse eller cellulose bleges. Blegning er også underlagt flere trin, hvor urenheder fjernes og den ønskede grad af hvidhed skal opnås. Ozon, oxygen, klor, klorforbindelser eller brintoverilte i forskellige former bruges til blegning. Den mere miljøvenlige metode til blegning udføres uden brug af klorgas; i stedet fremstilles elementær klorfri eller klorfri pulp.

Fremstilling af papir ved hjælp af papirmaskiner

Papirproduktionen foregår også i flere trin. I papirmaskinens indløbskasse sprøjtes først en fibersuspension ind mellem to løbende skærme for at danne papirbanerne. Fibersuspensionen består af 99 % vand og en procent fibre samt andre fyldstoffer. Derefter kommer trådsektionen, hvor det overskydende vand kan løbe af og danne en ensartet papirbane. I papirmaskinens pressesektion er næste trin at reducere vandindholdet fra 80 til 50 % ved at køre det gennem flere ruller, der presser det ud. Dette efterfølges af tørresektionen, hvor yderligere væske fjernes fra papiret ved at tilføre det med varm damp. Til sidst er den sidste del tilbagespolingssektionen. I dette afsnit rulles den færdige papirbane op til maskinruller ("tambours") og transporteres til efterbehandlingsafdelingen. Der kan papiret behandles yderligere afhængigt af dets fremtidige anvendelse, for eksempel ved overfladelimning, udglatning, belægning eller superkalandrering.