Trykprocesser

I dag er der et væld af forskellige trykprocesser. Fra offsettryk til digitaltryk til bogtryk eller 3D-print - det er muligt at printe på en bred vifte af materialer, fra det mindste papir lykønskningskort til et banner til udendørs reklamer eller endda en 3D-model. Det er dog ikke enhver printproces, der er egnet til det bedst mulige printresultat. I dette blogindlæg vil du lære om de forskellige printprocesser generelt, hvordan de fungerer, og til hvilke applikationer de er egnede.

Det grundlæggende: Hvad er udskrivningsprocesser?

Tryk- eller printteknologi er en proces, hvor trykfarve overføres til et substrat. Blandt trykprocesser kan der skelnes mellem analoge og digitale processer. I førstnævnte er en fast trykplade nødvendig for at overføre blækket til mediet, der skal trykkes. Dette er ikke nødvendigt ved digitaltryk, hvor trykinformationen sendes til pressen elektronisk eller digitalt.

De fire hovedtrykprocesser i henhold til DIN 16500

DIN 16500-standarden skelner mellem følgende fire hovedtrykprocesser: Bogtryk, dybtryk, gennemtryk og fladtryk. Til disse føjes digitaltryk. Trykprocesserne adskiller sig i trykformernes overfladestruktur og den tilhørende form for blækoverførsel. Ligeledes differentieres typen af overførsel (direkte versus indirekte) og produktionen af trykformerne (kemiske, manuelle, elektrostatiske).

1 Bogtryk

Bogtryk hører til de analoge trykprocesser. Det blev oprindeligt opfundet af Johannes Gutenberg i 1450 og er dermed den ældste trykproces. Frimærketryk var dog allerede i oldtiden kendt som en form for bogtryk. Bogpressen med bevægelig metaltype, som Gutenberg udviklede, revolutionerede moderne bogtryk og markerede begyndelsen på trykkeribranchen. Oprindeligt indebar bogtryk at trykke hele tekstlinjer direkte på det trykte objekt, men i dag er denne komplekse proces blevet erstattet af digitaltryk eller offsettryk.

Ved bogtryk hæves trykelementerne fra trykformen både haptisk og visuelt, idet de områder, der skal trykkes, er højere end de områder, der ikke skal trykkes. Således hæves de områder, der skal printes, mens de ikke-printede områder er forsænkede. Bogtryk er en direkte trykproces, hvilket betyder, at blækket overføres direkte fra de sværtede trykelementer, som er spejlvendt, til underlaget uden et mellemtrin. Trykformen kan være sammensat af individuelle bogstaver, i form af klichéer eller en kombination af begge. Af tids-, plads- og økonomiske årsager, som er forholdsvis høje med bogtryk, bliver trykprocessen nu kun brugt af de enkelte trykkerier til kommercielle formål. Det er især repræsenteret på de kunstneriske områder i form af linosnit eller træsnit. Resultatet af bogtryk er normalt kendetegnet ved en klemmargen og et let hævet printbillede på bagsiden af underlaget. Processen bruges også i videre forarbejdning til prægning, perforering og udstansning.

1.1 Flexografisk tryk

Flexografisk tryk er en videreudvikling af bogtryk og er en roterende trykproces. Det kan bruges på mange måder på grund af den fleksible trykform, som er lavet af gummi eller en fotopolymer. Flexotryk er også mere elastisk og kræver mindre kontakttryk end bogtryk. Det særlige ved flexografisk tryk er, at det er den eneste trykproces, der kan kompensere for udløbs- og tykkelsesvariationer af underlaget på grund af den fleksible trykform. Derfor kan alt fra tynde folier og alle typer papir og pap til ru og fleksible materialer og tekstilstoffer printes, og der kan garanteres rent halvtonetryk.

2 Dybtryk

Rotogravure er også en af de ældste trykprocesser, dens oprindelse går tilbage til det 19. århundrede og kan findes i kobberstiksteknikken. Ved dybtryk som en direkte trykproces er de områder, der skal trykkes, som også kaldes celler, forsænket i trykformen/metalpladen i modsætning til bogtryk. Cellerne dannes ved gravering, ætsning eller laser. Hele trykformen bliver derefter sværtet, og det ikke-forsænkede område presses blækfrit igen. Hertil bruges en gummiskraber, altså et metalbånd, hvorfor dybtryk også er kendt som gummiskraber. Trykfarven forbliver kun i cellerne og overføres direkte til den trykte genstand ved kontakttrykket med to cylindre (trykform og trykcylinder).

Trykte produkter, der er fremstillet ved dybtryksprocessen, kan kendes på det hævede område på bagsiden af papiret. Det hævede område er resultatet af udskrivning i det fugtige papir, hvilket skaber en pladekant, der igen præger sig ind i papiret. De lavede aftryk skal så tørre i en vis periode, hvor de krymper noget. Dette fører nogle gange til dimensionsforskelle på en til to procent.

Trykte produkter, der er fremstillet ved dybtryksprocessen, kan kendes på det hævede område på bagsiden af papiret. Det hævede område er resultatet af udskrivning i det fugtige papir, hvilket skaber en pladekant, der igen præger sig ind i papiret. De lavede aftryk skal så tørre i en vis periode, hvor de krymper noget. Dette fører nogle gange til dimensionsforskelle på en til to procent.

Dybtryk foretrækkes i den industrielle sektor, fordi det er velegnet til fremstilling af store oplag. For eksempel kan der produceres op til 60.000 tryk på en time med dybtryk eller rotationstryk. Disse trykprocesser involverer tryk cylinder mod cylinder, hvilket betyder, at trykformerne ikke er lavet af plader.

2.1 Bloktryk

Bloktryk er en særlig form for dybtryk og har eksisteret siden 1968. Det er også kendt som indirekte dybtryk. Som med den originale proces, fyldes blæk i en forsænket trykform og derefter presses af. Blækket samles derefter op af en fleksibel pude, som er lavet af silikonegummi, og påføres trykmaterialet næsten uden tab.

Bloktryk har flere fordele. Det er også velegnet til print på ikke-plane objekter, og de printede billeder kan designes med et højt detaljeringsniveau. Bloktryk bruges hovedsageligt som trykproces i reklameindustrien, til udskrivning på legetøj eller i den medicinske sektor som f.eks. sprøjter. Det bruges også i bilindustrien eller til trykning af service. Udskrivningsprocessen er rentabel for oplag på 1.000 eller mere, men oplag på 6.000 til 3.000.000 er også mulige. En pude skal dog skiftes for hver 100.000 stykker.

3. Gennem trykning

Gennemtryk er en universel trykproces. Blækket påføres den trykte genstand gennem fordybninger i en skærm eller tekstilstof. Til dette formål strækkes skærmen eller tekstilstoffet i en ramme. En såkaldt gummiskraber (elastomer) presser blækket mod fordybningen. Hvis visse områder ikke skal udskrives, dækkes de med en stencil. Fordelen ved gennemtryk er, at teknikken er uafhængig af det trykte objekts beskaffenhed. Farveresultatet afhænger af stoffets struktur, finhed og elasticitet. Dette gør det muligt at printe på en lang række printobjekter.

Gennemtryk bruges hovedsageligt til tryk på plastik, trykfølsomme eller ufleksible genstande, såsom flasker. Der kan dog også printes reklamebannere, klistermærker, poser eller service samt tekstiler.

3.1 Serigrafi

Serigrafi er en særlig form for gennemtryk og bruges især til genstande, der er svære at printe på. Trykfarven presses gennem et finmasket stof på den trykte genstand ved hjælp af en gummiskraber. Områder, der ikke skal trykkes, er dækket med en stencil og dermed gjort uigennemtrængelige for blæk. Serigrafi bruges hovedsageligt til tekstiltryk og skiltetryk. Træ, keramik, glas, metal og stoffer kan alle printes.

4. Planografisk tryk

Det særlige ved fladtryk er, at både de områder, der skal udskrives, og de områder, der ikke skal udskrives, er næsten på samme niveau, så der er ingen højdeforskel. Planografisk tryk er baseret på den litografiske trykproces (direkte trykproces) og har udviklet sig til en indirekte trykproces. Den flade trykproces er baseret på frastødningsprincippet om vand og fedt, som bruges til blækoverførsel. Trykblokken/blækbæreren er kemisk forbehandlet - den fedtede blæk klæber til fedtede overflader, men afvises af de vandholdige overflader. En cylinder strakt på et gummitæppe overfører indirekte de områder, der skal printes, til det trykte objekt. Flatbed print tillader brugen af flere farver og også dobbeltsidet print inden for en printproces.

4.1 Offsettryk

Offsettryk er den mest udbredte flade trykproces i verden i dag. Trykpladen, som er monteret på en cylinder, kommer ikke i kontakt med tryksubstratet. I stedet overføres blækket først til trykcylinderen og derfra til underlaget. Tilsvarende maskiner til offsettryk findes som ark- og webpresser (heatset eller coldset).

5 Digitalt tryk

Siden 1990 har digital print erobret markedet, hvilket ikke er overraskende, da det næsten ikke har nogen konkurrence, især for korte oplag. Digitalt tryk kræver ikke en fysisk fastgjort tryklegeme, som blækket påføres, så der er ikke behov for forarbejde eller nødvendigt udstyr. Derfor er det muligt at realisere selv de mindste oplag fra ét eksemplar med digitaltryk med en lille indsats.

5.1 Laserudskrivningsprocessen

Laserprint er en form for digital print og kaldes også elektrofotografisk print. Hvis der skal laves en kopi, aflades en elektrisk negativt ladet rulle delvist ved påvirkning af lys (laser eller LED). Den positivt ladede toner, det vil sige støvfint pulver, tiltrækkes derefter af den resterende ladning og trækkes på et papir, der også er elektrisk ladet. Pulveret, eller rettere de mikroskopisk små pigmenter belagt med plastik, smeltes og presses op af varme og tryk og fikseres dermed på plads.

5.2 Inkjet/Injet Printing

Ved inkjet-print påføres små dråber blæk på papiret. Dette kan gøres enten ved opvarmning eller ved at påføre en spænding til keramiske piezokrystaller. Men de farver, der bruges i CMYK-spektret, er normalt ikke vandtætte eller lysægte.

print24 - vi printer dit ønskede objekt

Hos print24 har du mulighed for at få lavet en bred vifte af tryksager. Vi tilbyder dig at printe forskellige printprodukter som etiketter, brochurer, bøger, flyers eller indlægsomslag samt mange flere. Du kan også få printet din reklameteknologi hos os, lige fra baggrundsbelysningsfolier og beachflag til roll-ups og messevægge. Uanset om det er stort format, gastronomiprodukter, fotoprodukter eller tekstiltryk - find ud af dine næsten ubegrænsede muligheder på vores side!